EMOTION COMPASS DA EMOTIONAL STYLE

Baseret på de svar du har givet, kan det være udfordrende for dig at lytte til dine følelsesmæssige kropslige signaler og få dem til at give mening. Det er ikke farligt, og det betyder ikke at du har gjort noget forkert. Mange mennesker er ret gode til at forstå følelser selv uden at lytte til kroppen, det sker bare automatisk. Hvis du ofte føler, at du ikke forstår, hvad du føler eller ofte bliver overvældet uden at vide hvorfor, og ikke forstår hvad der foregår, kan det være en hjælp for dig at begynde at øve dig i at lytte til din krop.

Her er nogle tips til, hvad du kan gøre. Når du mærker en følelsesmæssig reaktion eller bemærker at din krop reagerer på noget, så kan du stille dig selv følgende spørgsmål:

• Hvor i kroppen mærker jeg dette lige nu? Vær så konkret som mulig, og føl dig fri til at lægge en kærlig hånd på det sted, hvor du fornemmer det.
• Prøv at sætte ord på, hvordan det føles fysisk. Beskriv det så omhyggeligt som muligt og så detaljeret at et andet menneske ville kunne danne sig et billede af det.
• Bliv ved med at lede efter de rette ord, indtil du føler at det passer til det du føler.
• Prøv at færdiggøre følgende sætning: “Når jeg mærker dette i min krop, føler jeg mig…(ked af det, vred, bange osv.).”

Du kan også få gavn af at lave øvelsen ”Hvad føler jeg lige nu?” eller gå til øvelsesbiblioteket.

Baseret på de svar du har givet, er du rimelig god til at være opmærksom på og tillade in følelser at være der for at forstå dem. Det er af flere grunde gode egenskaber at have:

• Når du føler noget, har du følelsesmæssige behov, der har brug for at blive mødt (ked-af-det-hed har brug for trøst, angst har brug for sikkerhed, vrede har brug for at sætte grænser osv). Det betyder, at dine følelser prøver på at fortælle dig, hvad du har behov for.
• For at forstå dine følelsesmæssige behov må du give dine følelser lov til at være der, selv når det gør ondt.
• Hvis du ikke ønsker dine følelser skal være der eller ser på dem som irrationel støj, så er det mindre sandsynligt at du får dine behov opfyldt, fordi du ikke ved eller ikke ønsker at lytte til, hvad du har brug for.
• Med andre ord betyder følelsesmæssige kompetencer, at du er i stand til at lægge mærke til dine følelser og give dem lov til at være der.
• Det betyder ikke at du skal handle på dine følelser. Du kan også vælge at lade være. Men det er meget lettere at gøre, hvis du faktisk ved, hvad du føler.

Baseret på de svar, du har givet, er det ret udfordrende for dig at være opmærksom på og acceptere dine følelser i et forsøg på at forstå dem. Du har en tendens til at råbe ad dine følelser, prøve på at få dem til at gå væk uden at lytte til dem eller ignorere eller nedtone dem. Det kan af væsentlige årsager skabe alvorlige problemer:

• Når du føler noget, har du følelsesmæssige behov, der har brug for at blive mødt (ked-af-det-hed har brug for trøst, angst har brug for sikkerhed, vrede har brug for at sætte grænser osv). Det betyder at dine følelser prøver på at fortælle dig, hvad du har behov for.
• For at forstå dine følelsesmæssige behov må du give dine følelser lov til at være der, selv når det gør ondt.
• Hvis du ikke ønsker dine følelser skal være der eller ser på dem som irrationel støj, så er det mindre sandsynligt at du får dine behov opfyldt, fordi du ikke ved eller ikke ønsker at lytte til, hvad du har brug for.
• Med andre ord betyder følelsesmæssige kompetencer, at du er i stand til at lægge mærke til dine følelser og give dem lov til at være der.
• Det betyder ikke, at du skal handle på dine følelser. Du kan også vælge at lade være. Men det er meget lettere at gøre, hvis du faktisk ved, hvad du føler.

Du kan få gavn af at øve dig i følgende:

• Når du mærker smertefulde følelser, så prøve aktivt at tillade dem at være der i et stykke tid. Det kan betyde, at du må sige til dig selv: ”Dette føles sorgfuldt, men det er okay. Jeg må gerne føle mig dårligt tilpas. Det er vigtigt for mig at finde du af, hvad dette betyder, og jeg har brug for tid til at udforske det”.
• Du kan lave øvelsen ”Hvad føler jeg lige nu?” i øvelsesbiblioteket.
• Du kan øve dig i at vise dig selv ”At berolige intense følelser” ved fx at lave øvelsen "At trøste sig selv” i Øvelsesbiblioteket.
• Du kan få god gavn af at prøve at udforske, hvorfor du ikke ønsker at acceptere eller være opmærksom på, hvad du føler. Sådanne holdninger kommer ofte fra din families emotionelle stil, dine omsorgspersoner eller gamle erfaringer med ikke at blive forstået eller være blevet kritiseret eller latterliggjort, når du var ked af det. Hvis du ved, hvad det handler om, kan du lave øvelsen ”Udforsk følelsesmæssige minder” i øvelsesbiblioteket.

Du har måske også en tendens til ikke altid ”at tage ejerskab for dine egne følelser”. Det betyder, at du måske nogle gange føler det som om dine følelser bliver påført dig fra verden udenfor, fra hvad andre siger eller gør. Det føles mere som om de er årsag til dine smertefulde følelser end, at du føler noget smertefuldt som svar på det. Det kan føre til problemer, fordi du måske føler, at det kun er op til verden udenfor at forandre sig, for at du kan få det bedre. Det værste der kan ske er, at du risikerer at blive selvmedlidende, og føle dig som et offer for dine følelser uden nogen mulighed for at gøre noget ved det.

Husk at dine følelser er lige præcis det – dine følelser. Hvis du har dårlige følelser, så er det fordi dine følelsesmæssige behov er påvirkede, og det du har brug for. Dine følelser er naturligvis påvirkede af, hvad andre gør og siger, men du må stadigvæk behandle dine følelsr som dine egne subjektive erfaringer og oplevelser, der er karakteriseret af dine behov og oplevelser. Følelsesmæssige behov kan du altid arbejdes med – selv uden at andre forandre sig. Hvis du gerne vil læse mere om dette, kan du besøge siden om selvmedfølelse.

Du virker til at være god til at lytte til dine egne følelser, når du skal træffe en beslutning. Det betyder, at du sandsynligvis vil træffe beslutninger, du har det godt med, og som gør dig godt (på det tidspunkt, hvor du træffer beslutningen).

Du har måske en tendens til ikke at give dine følelser særlig meget opmærksomhed, når du træffer beslutninger. Det kan betyde, at du træffer de fleste af dine valg i livet til trods for, hvad du virkelig har brug for følelsesmæssigt, uandet om det handler om arbejde, forhold eller venskaber. Det er fint, så længe du er opmærksom på det. Det er fint at vide, hvad du gerne vil, men stadigvæk vælge noget andet, så længe du er bevidst om, hvad det betyder.

På den anden side kan det betyde, at du træffer beslutninger, der ikke er så gode for dig. Hvis du kæmper med at træffe beslutninger eller ofte vælger ting, som ikke er gode for dig, kan du med fordel øve dig i at blive opmærksom på dine følelser, når du skal træffe beslutninger. Dette indebærer at lytte til, tillade og være opmærksom på dine følelser, såvel som udforske, hvad der forhindre dig i at gøre det du føler for. Du kan lave øvelsen ”Jeg stopper mig selv fra at føle!” i øvelsesbiblioteket eller ”udforsk følelsesmæssige minder”, hvis du ved, hvor dette mønster måske kommer fra.

Baseret på dine svar finder du det udfordrende at sætte ord på dine følelser, (fx at udtrykke hvad du føler, og hvordan det er for dig). Det kan gøre det svært for dig at forstå, hvad du føler, men det er også svært for andre at forstå dine oplevelser eller at møde dine følelsesmæssige behov. Hvis du gerne vil øve dig på det, kan du få gavn af at være mere opmærksom på din kropslige oplevelser og prøve at finde de rigtige ord for, hvordan det føles. Disse tips kan måske hjælpe:

• Hvordan føles det for dig?
• Fuldfør sætningen: ”Jeg føler… (fx vrede)”
• Prøv at bruge billeder eller metaforer for at uddybe: ”Det er som jeg bliver udelukket” eller ”det føles som om han er efter mig”
• Prøv at sætte ord på dine behov. Prøv at skelne mellem hvad du har brug for følelsesmæssigt og praktisk. Det er det følelsesmæssige behov vi leder efter (tryghed, støtte, trøst, at føle sig accepteret, at sætte grænser, osv.).
• Fuldfør sætningen: ”Når jeg føler sådan, har jeg brug for…”

Baseret på dine svar er du ret god til at finde de rette ord for, hvad du føler. Hvis du stadigvæk ønsker at øve dig, er her nogle spørgsmål og tips:

• Hvordan føles det for dig?
• Fuldfør sætningen: ”Jeg føler… (fx vrede)”
• Prøv at bruge billeder eller metaforer for at uddybe: ”Det er som jeg bliver udelukket” eller ”det føles som om han er efter mig”
• Prøv at sætte ord på dine behov. Prøv at skelne mellem hvad du har brug for følelsesmæssigt og praktisk. Det er det følelsesmæssige behov vi leder efter (tryghed, støtte, trøst, at føle sig accepteret, at sætte grænser, osv.).
• Fuldfør sætningen: ”Når jeg føler sådan, har jeg brug for…”
• Er dette en kendt følelse? Har du følt sådan her før?

Baseret på dine svar kan du have en tendens til at bruge vagt, upersonligt eller generelt sprog, når du taler om dine følelser. Det kan være dårligt for dig, fordi både ud og andre det kan være svært at skabe mening med hvad du føler. Til at øve et mere personligt sprog, kan følgende tips hjælpe dig:

• Brug personlige pronomer (”jeg bliver ked af det”), ikke det generelle (”jeg keder mig”) når du taler om dig selv
• Brug specifikke ord til at beskrive følelsesmæssige oplevelser (”Jeg føler mig usikker” i stedet for ”det føles mærkeligt”)
• Lad være med at nedtone dine følelser (sig ”jeg er vred” i stedet for ”jeg er irriteret”, hvis du er vred)
• Prøv generelt at finde flere ord til at beskrive, hvad du føler. Du har måske lyst til at gentage dig selv, men prøv at gøre beskrivelsen mere ordrig med flere nuancer (”Det er smertefuldt, at hun er væk, og at jeg ikke kan se hende igen. ”Jeg savner hende” i stedet for ”Det er trist”)

Baseret på dine svar er du ret god til at sætte ord på, hvad du føler. Det er godt, fordi det gør det lettere for dig og andre at forstå, hvad du føler. Hvis du gerne vil øve dig endnu mere, kan følgende tips hjælpe dig:

• Brug personlige pronomer (”jeg bliver ked af det”), ikke det generelle (”jeg keder mig”) når du taler om dig selv
• Brug specifikke ord til at beskrive følelsesmæssige oplevelser (”Jeg føler mig usikker” i stedet for ”det føles mærkeligt”)
• Lad være med at nedtone dine følelser (sig ”jeg er vred” i stedet for ”jeg er irriteret”, hvis du er vred)
• Prøv generelt at finde flere ord til at beskrive, hvad du føler. Du har måske lyst til at gentage dig selv, men prøv at gøre beskrivelsen mere rig med flere nuancer (”Det er smertefuldt, at hun er væk, og at jeg ikke længere kan se hende mere. ”Jeg savner hende” i stedet for ”Det er trist”)

Du har en tendens til at tale om dine følelser og ikke med dem. Det betyder, at du måske taler om, hvordan du føler, men uden følelsesmæssigt at vise det i din stemme eller i dit sprog. Det er ikke altid en dårlig ting, men det kan være udfordrende, hvis du prøver at fortælle andre, hvordan du føler, uden faktisk at vise dem det på samme tid. Hvis du fx er meget ked af noget du har gjort, men ikke viser det, mens du fortæller det, tror andre måske ikke på dig. Hvis du gerne vil øve dette så prøv at lave denne øvelse ”Hvad føler jeg lige nu?” i øvelsesbiblioteket og øv det ved at sige højt, hvordan du føler, mens du lægger mærke til dine kropslige signaler.

Baseret på dine svar, har du meget svært ved at vise og udtrykke dine følelser. Det kan betyde, at du har en tendens til at skjule dine følelser fra andre, håndtere dine problemer alene, eller at du føler skam, når du føler noget (fx skam over at føle dig bange). Det behøver ikke at være et problem – det er op til dig, hvad du ønsker at dele med andre mennesker, og mennesker er forskellige med, hvor komfortable de er med at dele deres følelser. Det kan imidlertid være et stort problem, hvis du slider med sårede eller smertefulde følelser, og du ikke er i stand til at få støtte, tryghed, bekræftelse eller omsorg fra andre. Med andre ord: Så længe du får, hvad du har behov for, går det fint, men hvis du ender med at være alene med mange smertefulde følelser, kan det give mentale sundhedsproblemer for dig.

At vise flere følelser er ikke nogen let opgave, men her er nogle tips på vejen:

• Prøv at finde en, som du virkelig stoler på og som er god at tale med. Vælg en person som du føler vil møde dig med forståelse og empati uden at bede dig om bare at tage dig sammen eller tænke på en anden måde.
• Hvis du skal tale med en om dine følelser, så prøv at sige noget i denne retning: ”Der er noget, som jeg gerne vil tale med dig om. Jeg har det ikke så godt”. Hvis du føler at du bliver meget emotionel eller begynder at græde, så er det fint. Prøv at lade det være sådan, det er hele pointen.
• Mens du taler, prøv så at finde specifikke ord for, hvad du føler og prøv at tillade dig at vise dine følelser i din stemme eller i dit ansigt. Det er også okay at sige, ”jeg ved faktisk ikke, hvad jeg føler, men jeg tror, jeg har brug for hjælp fra dig til at finde ud af det.”
• Hvis du slider med at udtrykke dine følelser til andre, kan du først øve dig i at vise dig selv noget selvmedfølelse og forståelse for, hvad du føler. Det kan du fx gøre ved at læse om selvmedfølelse.
• Hvis du fx ønsker at øve dig, kan du lave en skriveøvelse, hvor du skriver et brev til dig selv eller en anden og øver dig i at beskrive, hvad du føler.
• Hvis du har lyst, kan du også lave en visualiseringsøvelse. Forestil dig den person, som du gerne vil tale med, sidder lige foran dig. Så kan du øve dig i at fortælle den anden, hvad du føler, og hvordan det er for dig. Hvis du har lyst, kan du også skifte stol til hvor den anden ’sidder’ og føl, hvordan det er at høre det, og hvad du har lyst til at svare tilbage.
• Hvis du gerne vil adressere noget svært med en, som har gjort dig noget ondt, som en forælder, kan du prøve at lave øvelsen ”At arbejde med vanskelige relationer med vigtige andre” øvelsen i øvelsesbiblioteket.

Baseret på dine svar er du som de fleste mennesker, der viser og udtrykker følelser. Nogle gange er det hårdt og andre gange er det lettere. Det betyder, at du kan bede om hjælp og betro dig, når du har brug for det, men du er ikke nødvendigvis komfortabel med det. Hvis du føler det er okay, er det fint. Hvis det føles som om du har mange sårede og smertefulde følelser, som du skal håndtere alene, kan du få noget godt ud af at bede om hjælp. Husk at smertefulde følelser har følelsesmæssige behov som støtte, komfort, en følelse af sikkerhed osv. Her er nogle tips, som kan hjælpe dig på vejen:

• Prøv at finde en, som du virkelig stoler på og som er god at tale med. Vælg en person som du føler vil møde dig med forståelse og empati uden at bede dig om bare at tage dig sammen eller tænke på en anden måde.
• Hvis du skal tale med en om dine følelser, så prøv med at sige noget i denne retning: ”Der er noget, som jeg gerne vil tale med dig om. Jeg har det ikke så godt”. Hvis du føler, at du bliver meget emotionel eller begynder at græde, så er det fint. Prøv at lade det være sådan, det er hele pointen.
• Mens du taler, prøv så at finde specifikke ord for, hvad du føler og prøv at tillade dig at vise dine følelser i din stemme eller i dit ansigt. Det er også okay at sige, ”jeg ved faktisk ikke, hvad jeg føler, men jeg tror, jeg har brug for hjælp fra dig til at finde ud af det.”
• Hvis du slider med at udtrykke dine følelser til andre, kan du først øve dig i at vise dig selv noget selvmedfølelse og forståelse for, hvad du føler. Det kan du fx gøre ved at læse om selvmedfølelse.
• Hvis du fx ønsker at øve dig, kan du lave en skriveøvelse, hvor du skriver et brev til dig selv eller en anden og øver dig i at beskrive, hvad du føler.
• Hvis du gerne vil adressere noget svært med en, som har gjort dig noget ondt, som en forælder, kan du prøve at lave øvelsen ”At arbejde med vanskelige relationer med vigtige andre” øvelsen i øvelsesbiblioteket.

Baseret på dine svar er du ret god til at vise og udtrykke dine følelser, og du er heller ikke særlig nervøs for det. Det er dejligt! Det vigtige for dig er at huske at vælge det rette sted, tid og de rette mennesker at tale med.

Du har en klar tendens til at skjule eller gemme dine følelser, når du bliver såret. Det kan betyde, at du skammer dig over dine følelser. Du vil ofte føle dig skamfuld som en sekundær følelse for andre mere sårbare primære følelser. Det er almindeligt, især hvis du har erfaring med at blive straffet for at vise følelser, er blevet kritiseret meget eller er vokset op i en familie, hvor sårede følelser ikke var acceptable. For at arbejde med dette, kan du læse mere om primære og sekundære følelser, og du kan lave øvelsen ”Udforsk følelsesmæssige minder” eller ”At arbejde med vanskelige relationer med vigtige andre” øvelsen i øvelsesbiblioteket.